
Modigt Mindset
Slip frygten for at falde/fear of falling: Mental træning for klatrere på alle niveauer
Oplever du frygt, når du klatrer?
Undgår du usikre bevægelser på væggen?
Føler du dig mentalt drænet efter en klatretur?
Stopper frygt dig fra at klatre med dit fulde potentiale?
Hvis du kan svare ja til et af ovenstående spørgsmål, skal du vide, at du bestemt ikke er alene. Oplevelsen af frygt i klatring er en af de største forhindringer for at klatre frit og have muligheden for at give en rute alt, hvad man har. Alle klatrere oplever frygt i større eller mindre grad, også selv om det ikke altid bliver nævnt.
Modigt mindset er et sted, hvor du kan få hjælp til at arbejde med din frygt. Her kan du få værktøjer, læse andres historier og få mere viden om frygt i klatring. Jeg specialiserer mig i at hjælpe klatrere med at forbedre deres klatrefærdigheder ved at hjælpe dem med at mindske deres frygt for at falde.
Modigt mindset har både personlige forløb og gruppeforløb med individuelle samtaler og øvelser, som er tilpasset til den enkelte klatreres udfordringer.


"Hvis man kunne rationalisere sig til ikke at være bange, ville ingen opleve frygt"
Vidensdeling og værktøjer
Hvad er frygt?
What is fear?
Frygt er en helt naturlig reaktion, der sker, når hjernen tror, du er i fare. Der bliver udskilt en række hormoner, som adrenalin, cortisol, dopamin, serotonin og noradrenalin hvilket gør, at du oplever forskellige symptomer som hjertebanken, hurtig håndedræt, lette rystelser, øget blodcirkulation og øget udskillelse af sved. Dette er alt sammen symptomer, som er med til at gøre dig klar til at reagere på fare.
Hvis man oplever disse symptomer i ekstrem grad, kaldes det "fight, flight or freeze" og kan være farligt på en klatrevæg, da man vil opleve ikke at have nogen kontrol over situationen. Milde symptomer af frygt kan derimod være en hjælp på væggen, da hormonerne gør kroppen klar til at præstere.
Oplevelsen af frygt og den faktiske situation hænger ikke altid sammen. Dette sker, da frygt er en tillært reaktion.
Hvis du tidligere har haft oplevelser, hvor du har oplevet meget frygt, er blevet skadet, eller blot har været vidne til en farlig situation, vil dette blive husket, og næste gang hjernen oplever at være i en lignende situation, vil frygtreaktionen blive udløst.
Heldigvis kan man arbejde med sin frygt. Dette kan man gøre ved at udsætte kroppen og hjernen for milde frygtreaktioner, hvor man efterfølgende får en neutral eller positiv oplevelse. Nogen gange skal der dog mange af disse oplevelser til for, at frygten mindskes, og det kan tage lang tid. Det er en svær balancegang, og det vil se forskelligt ud for alle.


Do's and don'ts når du vil træne din mentale styrke som klatre
Do's
- Tag mål af din frygt via en frygtskala (En skala fra 1 til 10, hvor 10 er total panik)
- Undgå at presse dig selv ud over en 7'er på frygtskalaen (oplevelsen af meget frygt generer mere frygt til næste gang)
- Lav altid øvefald med en opadrette bevægelse (dette kan både være på top-reb med lidt slack, eller på lead)
- Tag et par fald hver gang du klatrer reb
- Vær stolt af dine fald og også dine små fremskridt (Succes i klatring er mange andre ting end at klatre en bestemt grad. Hvad er succes for dig?)
- Lad ikke din frygt definere dig, men beskriv den som noget du arbejder med.
Don'ts
- Lav ikke hele faldtræningssessioner (Det er bedre at være konsistent, så man øver lidt fald til hver træning)
- Tag ikke i mod råd fra klatrere, der ikke oplever frygt i samme grad som dig (med "Bare gør det" metoden risikerer man at havne for langt oppe på frygtskalaen)
- Lad ikke andre presse dig ud over din grænse
- Udgå at sammenlige dig med andre
- Vær ikke i din komfortzone hele tiden (for at arbejde med sin frygt skal man mærke den lidt. Det er en balance)
- Find dig ikke i "dårlige fald" (Mange små dårlige oplevelser som fx hårde fald, kan "hobe sig op" til frygt)